1. Kom i gang
Ingen har lyst til at stirre på tallet 0. Overfør de første 25 kr. til din indsamling, så er der større chance for, at andre også vil støtte.
2. Fortæl, hvorfor din indsamling betyder noget
Hvorfor samler du overhovedet ind til mennesker i nød? Det spørgsmål vil folk gerne have svar på, inden de støtter din indsamling. Gør du det, fordi det føles godt? Gør du det, fordi dit hjerte banker for et af de lande, vi arbejder i, klimaet, nødhjælp eller noget helt tredje? Alle grunde er gode.
3. Begynd med dem, der står dig nærmest
Send en e-mail til din familie, venner og bekendte. Folk, der står dig nærmest, er mere tilbøjelige til at støtte din indsamling. Brug nogle af de argumenter, som du har udarbejdet i punkt to, når du forklarer dem, hvorfor de skal støtte din indsamling.
4. Del på de sociale medier
Når din indsamling skal bredere ud, er det en god idé at dele den på et socialt medie som Facebook eller Instagram. Her kan du @tagge folk, der har støttet din indsamling, og sige tak for deres bidrag. Så kommer dit budskab bredere ud, og du viser dine venner på Facebook eller Instagram, at folk er klar til at støtte din indsamling.
5. Fortsæt med at takke og opdatere
Uanset hvor meget folk donerer til din indsamling, er det vigtigt, at du takker dem. Fortsæt med at opdatere folk på e-mail eller på Facebook/Instagram om, hvor godt din indsamling klarer sig. Så kan det ligefrem være, at de har lyst til at støtte igen. Alle vil gerne være en del af en succes.