Til kamp mod miner - hjælp os med at etablere en ny mobil proteseklinik

Hver time dør eller lemlæstet et menneske af en landmine eller andre af krigens eksplosive efterladenskaber, hvilket svarer til over 8500 mineofre hvert år. 40% af ofrene er børn.

I dag ligger flere end 110 millioner aktiver miner eller anden ueksploderet ammunition spredt rundt i flere end 60 lande i verden.

I Myanmar lever flere end 300.000 civile med alvorlige fysiske handicaps efter mineulykker. Landet har kun kapacitet til at hjælpe en brøkdel af mineofrene. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp været med til at udvikle en mobil proteseklinik som hjælper mineofre på fode igen. Den kører rundt i afsidesliggende områder, og har siden 2012 hjulpet hundredvis af mineofre. Vi har været med til at træne lokale fysioterapeuter i kunsten i at producere benproteser til mineofre. Plastpladerne til proteserne opvarmes i en pizzaovn, og kompressoren fra et gammelt køleskab driver et vacuum-sug.

Der er brug for flere hjul

Der er stadig tusindvis af mennesker, der har brug for hjælp til proteser. Derfor søger vi støtte til at købe og udruste endnu en mobil proteseklinik, så vi kan hjælpe mange flere. Udgiften for en mobil proteseklinik er 500.000 kroner - vil du være med til at rejse dette beløb?

Vi håber, at du vil være med. 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close