Klimaforandringerne fylder mere og mere. Ikke kun i mediebilledet og i manges bevidsthed. Vi mærker også konsekvenserne af et ændret klima med stigende temperaturer og mere ekstremt vejr.

I Danmark udleder vi langt mere CO2 end en person fra Malawi eller Etiopien. Men det er særligt sidstnævnte, der betaler regningen i form af oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer.

Hvis vi skal bremse klimaforandringerne, er vi nødt til at forbruge mindre. Hver dag tærer vi på Jordens ressourcer, og særligt det stigende overforbrug i den vestlige og rigere del af verden sætter alvorlige aftryk på Moder Jord.

Det betyder, at vi den 29. juli allerede har brugt Jordens ressourcer for i år. Alt, vi bruger fra nu af, tærer på Jorden og kan ikke gendannes i tide. Dagen kaldes ’Earth Overshoot Day’ eller på dansk ’Klodens overforbrugsdag’, og i år falder dagen tre dage tidligere end sidste år. Det er første gang, siden beregningerne begyndte i 1970, at datoen falder så tidligt på året.

Hvad kan du gøre?

Vi har brug for din og andre danskeres hjælp! Start din egen indsamling her på siden og vis dine venner og familie, at I sammen kan gøre en forskel.

Tak for din opbakning!

I verdens fattigste lande er befolkningen langt mere sårbar over for klimarelaterede katastrofer, end vi er i Danmark. Derfor er Folkekirkens Nødhjælp allerede godt i gang med at klæde verdens fattigste lande på til et klima i forandring bl.a. ved at:

  • Bygge diger og dæmninger, der kan stoppe oversvømmelser
  • Sikre bygninger og skabe solid infrastruktur, der ikke dratter sammen ved jordskred
  • Indføre systemer og apps, der kan advare befolkningen før et forestående uvejr
  • Etablere vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand
  • Introducere quinoa og andre afgrøder, der kan modstå tørke, så befolkningen på landet kan få noget at spise, når regnen udebliver

Derudover har Folkekirkens Nødhjælp sat sig på kampen mod madspild. I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til Danmarks første butik, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og varer, der er gået ud af sæson. Alle varerne har det tilfælles, at de er blevet kasseret af konventionelle supermarkeder, men de fejler ingenting. Konceptet hedder Wefood og er drevet af vores uundværlige frivillige, der får det hele til at løbe rundt. Sidenhen er det blevet til i alt tre succesfulde Wefood-butikker i København og Aarhus, der tilsammen solgte 173 ton mad i 2018, som ellers ville være endt på bunden af en skraldespand. Det er ren win-win-win. Wefood mindsker madspild og nedsætter vores CO2-aftryk, kunderne køber gode varer til en fordelagtig pris, og overskuddet går til verdens fattigste.

Vi har kun én klode at deles om, og det er vores fælles ansvar at passe godt på den.

Se også: Investér i en fremtid uden madspild!

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close