Created by: Folkekirken på Frederiksberg
Vi samler. Sammen.
Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen. Din tid og dine penge giver mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer i Ukraine, Gaza og Zimbabwe. For tid er aldrig kun tid, og penge aldrig kun penge. Tid og penge kan veksles til nødhjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp, til iværksætterhjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der kan skabe varig forandring i andre menneskers liv. Alt det bidrager du til i fællesskab med andre, når vi samler. Sammen. Du giver mere, end du tror. Du giver. Mening.
Write 10381 in the comments field
Krigen i Ukraine har varet i mere end 1000 dage. Og nu går ukrainerne ind i den tredje vinter med barsk kulde, strømafbrydelser, bombardementer og mangel på mad og varme.
Vinteren er for alvor kommet til Ukraine. Og det går særligt hårdt ud over de mange familier, som bor i huse, hvor døre, vinduer og tag er smadret efter de mange bombardementer.
Sammen kan vi samle ind til de mennesker, der har allerstørst behov i Ukraine og resten af verden.